Der er tre grundlæggende måder, hvorpå du kan vælge at holde din akustiske guitar. Den afslappede, den klassiske, og den stående metode. Prøv at eksperimentere med hver måde og vælg derefter den metode der føles bedst for dig.
Den afslappede metode
Den afslappede måde at holde guitaren er nok det mest almindelige. For at bruge denne metode, placere du guitar over dit højre ben og trækker guitaren tæt ind til kroppen. Brug din højre arm til at holde guitaren tæt på dig og sørg for at den ikke glider nedad. Nu bringer du din venstre hånd op og placere den på halsen af guitaren. Sørg for, at begge dine arme er afslappet, og at du sidder ret.
Den klassiske metode
For at bruge den klassiske metode til at holde guitaren skal du bruge en fodskammel. Placer din venstre fod på fodskamlen. Sæt derefter guitaren over dit venstre ben. Sæt din højre arm over guitaren så du holder den på plads. Nu bringer du din venstre hånd op til halsen. Du vil sikkert bemærke, at halsen på guitar stikker meget mere ud til venstre end den gjorde, da du brugte den afslappede metode. At have halsen længere til venstre giver dig meget bedre mulighed for at nå alle bånd. Denne metode gør det nemmere at spille mere vanskelige stykker, når du spiller højere oppe på halsen af guitaren.
Den stående metode
Lad os nu tage et kig på den stående metode. For at stå med din guitar, skal du skal bruge en guitar rem. De fleste remme koster et sted mellem 50 – 100 kr. For at bruge en rem på din akustiske guitar, bliver du nødt til at have en guitar med rem knapper, eller du kan bruge en rem, som kan bindes til hovedet af din guitar. De fleste stropper er justerbare, så du kan have din akustiske guitar i en høj eller lav position. Spiller du guitar i en høj position giver det dig bedre adgang til halsen af guitaren. Hvis du spille guitar i en lav position kan være mere behageligt for dig.
Jeg anbefaler at justere din rem så din guitar er i nøjagtig samme position, som det ville være, hvis du sad ned.